På jagt efter grill og slik i autobutikken
Jeg har i løbet af de seneste år noteret en interessant tendens, når jeg har vovet mig ind til diverse autoudstyrsforhandler og byggemarkeder. Disse typer af virksomheder virker nemlig til lige så stille at udvide deres sortiment med varer, jeg personligt ikke ville tænke, var de mest oplagte på et lager bestående af bilreservedele og træskruer.
Mad blandt svensknøgler og alufælge
Selvfølgelig, er der varer som passer perfekt ind i håndværkerforretninger; Hvad med en spritny grill, nu du alligevel er ved at browse efter materialer til at bygge den udendørsterrasse, du altid har gået og drømt om? Nej, jeg tænker mere på varer såsom slik, hotdogs & softice. Der er få forretninger, hvor jeg ikke er blevet mødt af en hylde fyldt med farverige chips- og vingummiposer så snart dørene åbnede.
Et af mine familiemedlemmer, fortalte mig endda, at det mest populære sted at købe fredagsbland-selv-slik, i hendes hjemby, er den lokale autobutik. Væk med Brugsen og deres sølle fredagstilbud med 6 kroner per 100 gram slik, en ny candyman er i byen!