Høst dine egne krydderurter
Er du vild med at bruge krydderurter i din madlavning? Der er ingen tvivl om, at mange danskere synes, at det er fedt selv at dyrke deres helt egne krydderurter i haven eller på altanen. Det kan være på grund af det smagsmæssige eller det helbredsmæssige aspekt, eller måske blot fordi det er sjovt og udfordrende. Det er tillige nemt at få et godt resultat. Og, så vokser mange af urterne ekstremt hurtigt. Blandt de hurtigtvoksende er fx mynte. Det er en meget anvendelig krydderurt, som kan bruges både i maden, i drikkevarer og til skønhedsrutinen. Det er faktisk utroligt billigt selv at dyrke sine urter. Det kræver blot nogle potter med planter, som du skal plante ud i enten havebede, højbede, krukker eller altankasser. Herefter vil naturen gå sin finurlige gang, og de vil spredes helt af sig selv. Sørg for den rette vanding og gode jordforhold, så vil du hurtigt få et godt resultat ud af relativt få anstrengelser.